Jeg kan ikke få jul (eller julepynt) nok!

Jeg kan ikke få jul (eller julepynt) nok!

 

Rigtig mange kan ikke fordrage jul, og synes det er stresset, dyrt, belastende og alt for kommercielt!

Jeg eeeeeeeeeeeeeelsker jul! Stort set alt ved jul…

Og min holdning er (som den er ved det meste); life’s what you make it!

Jeg pynter op allerede i slutningen af november, juletræet er inde fra d. 1. december, og vi tænder lys, og spiser risengrød adskillige gange i løbet af december.

Jeg er på ingen måde et familiemenneske – der går altid alt for langt imellem, at jeg får besøgt min familie. Men julen er ren tradition, og intensivt samvær med familien, og jeg nyder det faktisk 🙂 Især kalkunen, som vi får i min familie, sammen med den gode rødvin, er højt på listen over hvad jeg nyder juleaften!

Stresset og kommerciel? Ja, kommerciel kommer vi ikke udenom, men hvordan vi bruger julen, bestemmer vi jo heldigvis selv, og det behøver faktisk ikke koste en formue.

Jeg er en af dem, der har været extraordinært hårdt ramt af krisen, og derfor har de sidste 10 år været én lang økonomisk udfordring, hvilket har lært mig at være varsom med mit forbrug, hvilket blandt andet har betydet at gavebudgettet er sat ned. Tro mig, det gør ingen forskel for hyggen, at der er færre pakker under træet! Jeg vil hellere bruge tid på at finde én god gave, som jeg kan betale, end at købe 10 semi ligegyldige til overpris.

Og her kommer vi tilbage til det med stressen…

Jeg køber, stort set, alt på nettet. Sidder i ro og mag, når lillepigen er puttet om aftenen, og trawler webbutikker. Og det lønner sig, kan jeg godt fortælle jer! Bedre gaver, billigere gaver, nemmere gaver,  og de er ovenikøbet leveret til min dør (eller til mine forældres, hvor vi skal holde jul – for så skal jeg SLET INTET gøre).

Ofte benytter jeg mig af webbutikkernes gaveindpakningsservice, og så bliver det faktisk ikke nemmere.

Og for at det ikke skal være løgn, så bruger jeg mindre tid på det, end dengang jeg travede op og ned af Strøget, og brugte timevis i indkøbscentre i december måned. Ofte med åndenød, svimmelhed og hovedpine til følge…

Jul hjemme hos mig

Jeg elsker som sagt julepynt, og jeg har pt. 3 store flyttekasser, der bliver mere og mere fulde, år for år.

Det hjælper selvfølgelig ikke, at vi fører julepynt i webshoppen, men der er meget, meget andet i, end det vi selv sælger; pynt jeg har haft i mere end 20 år, masser af loppefund, lækre sager fra min tid som dekoratør, og også en hel del hjemmegjort.

Du kan se vores julepynt i webshoppen hér!

Derudover samler jeg alt muligt i naturen, i årets løb, som jeg bruger i mine egne juledekorationer, og dem jeg giver væk i gave. Jeg er hende, du møder i skoven med de ekstra brede hofter (fyldte lommer) 🙂

Her er lidt af mit hjemlige julepynt, som du nok kan se, er jeg vil med et miks af rustikt, glitter, natur og luksus:

Jeg er nok af lidt af en juletosse – jeg synes, at det er sååå hyggeligt… og pænt!

Rigtig glædelig jul….