Micellar water – nem ansigtsrens!

Micellar water – nem ansigtsrens!

Lad mig være ærlig – jeg er halvdoven, når det kommer til rens af min hud,og det er en stor del af resten af Danmarks kvinder også. Derfor er alt i én renseproduktet miscellar water blevet et kæmpe hit.

Jeg har testet en håndfuld og fundet én absolut yndling!

Nu tænker du måske, hvad micellar water er?

Det er en ansigtsvand, der renser din hud for skidt, forurening, døde hudceller osv. men den fjerner OGSÅ din makeup, helt uden brugen af vand (og det er faktisk en god ting!)

Kort fortalt er micellar water molekyleopbygget, og tiltrækker og opfanger skidt og fedt, altså en decideret rensevand, der blidt renser, og i flere tilfælde også både toner og fugter din hud.

Jeg har efterhånden prøvet et par stykker, og har fundet min absolutte favorit, som er økologisk og indeholder en masse plejende ingredienser, og så har jeg OVENIKØBET opdaget, at den giver mig længere øjenvipper!

Se min favorit nederst i listen her:

Matas Alt-i-en ansigtrens (500 ml/79,- kr.): Det var den jeg startede med for en del år siden. Den er billig og den renser godt – og så er der egentlig ikke mere at fortælle om den! Udover at den også fås i rejsestørrelse, så det er stadig den jeg bruger, når jeg er på farten.

Nivea Essentials Micellar Water – dry skin (200 ml/59,95 kr.): Meget let rensevand, som renser rigtig godt uden at irritere, men nogen plejende egenskab, synes jeg ikke den har, på trods af at det var udgaven til tør hud jeg testede.

Biorderma Sensibio H2O (250 ml/119,- kr.):  Super hyped micellar water, så den måtte jo naturligvis prøves – den rensede ok, og irriterede hverken hud eller øjne, men ellers var jeg desværre ikke imponeret, og jeg tvivler på, at jeg kommer til at købe den igen.

Mádara Micellar Water (100 ml/129,- kr.):  Fint produkt, renser godt, plejer let – men den er ikke ekstraordinær, og slet ikke når man tager prisen i betragtning.

Karmameju STAR micellar water 02 (200 ml/149,- kr.): Min absolutte yndling – den er rigtig god, renser godt og efterlader huden blød og fugtet. Desuden dufter den dejligt, og så opdagede jeg, at jeg fik en anelse længere øjenvipper, da jeg brugte den. Jeg er fan! Shop den her: http://karmameju.dk/product/cleansing/star-micellar-water-02